25. maj 1969
At denne dag skulle blive en så afgørende dag for min fremtidige interesse, havde jeg ikke forudset.
Men det var dagen, hvor en lille, gul sommerfugl havde forvildet sig ind i min mors køkken. Da jeg er opvokset på landet, har dyr altid været en del af mine omgivelser, men det var første gang, at en så lille skabning fangede min interesse.
Jeg indfangede den, fik den bedøvet, og så var det ellers af sted på biblioteket for at låne en bog om insekter. Jeg fandt frem til, at sommerfuglen var en Citronmåler, Opisthograptis luteolata.
Citronmåler, Opistograptis luteolata
Opslugt af min nye interesse, fik jeg hurtigt anskaffet et par bøger om sommerfugle, og en bog om, hvordan man indfanger og præparerer dem.
Jeg fik flikket et brugbart net sammen, og så var det ellers bare med at få fanget nogle sommerfugle. De første af dem led en langsom død, eftersom jeg brugte min mors sprit. Derefter blev de sat på nogle knappenåle, "lånt" fra mors sykasse, og opstillet på et stykke flamingo. Det så herrens ud, men jeg var alligevel stolt over at vise dem frem, når der kom gæster.
Efter sommerferien fik jeg så hjælp af min supergode biologilærer Mogens Brun, som hjalp med at finde et sted, hvor man kunne købe rigtige insektnåle, sommerfuglenet og udstyr til præparering, samt noget effektivt bedøvelsesmiddel. Han var også min sløjdlærer, og i timerne fik jeg lov til at bygge spændbrætter og sommerfuglekasser, så jeg kunne få sat min samling lidt mere i system.
 
1970-1975
Min far og mor drev en lille ejendom på ca. 28 tdr. land, hvortil der hørte en lille mose (Ellebæk Mose). Og det var jo simpelthen den perfekte jagtmark for sådan en, som mig. Udenom selve mosen, lå naboens marker, bestående af overdrev og frodige enge, og mod syd grænsede den op til Nørholm Skov.
Jeg brugte rigtig meget af min tid i denne mose, og det var nogle fantastiske dyr, jeg fandt der: Gråbåndet Bredpande, Erynnis tages, som jo nu er meget sjælden, var en af dem. Den fløj der sammen med b.a. Spættet Bredpande, Pyrgus malvae, Violetrandet Ildfugl, Lycaena hippothoe, Engblåfugl, Cyaniris semiargus, Isblåfugl, Polyommatus amandus, Okkergul Pletvinge, Melitaea cinxia og Brunlig Perlemorsommerfugl, Boloria selene.

Dengang var mosen delt op i et par lysåbne områder, og der voksede endda lidt lyng på de højest liggende steder. Trævæksten bestod overvejende af Birk, El og Pil. Igennem mosen gik der en lille bæk, kaldet Ellebæk (deraf navnet Ellebæk Mose). Nu er mosen desværre helt tilgroet, og ingen af de ovennævnte sommerfugle lever der længere. I 2012, hvor jeg besøgte området igen efter næsten 30 år, var det en brakmark vest for moseområdet, der var mest interessant. Der fandt jeg Nældesommerfugl, Araschnia levana, Dukatsommerfugl, Lycaena virgaureae og Rødplettet Blåfugl, Aricia agestis, som jeg således kunne notere som nye arter for området. I foråret 2013 kom så også Aurora, Anthocharis cardamines, til.

Hjemme på gården var der også masser af liv. Hønsegården var omkranset af et læhegn, bestående af forskellige løvtræer, hvor der fløj mange sommerfugle, bl.a. Det hvide W, Satyrium w-album. Den fandt jeg i øvrigt også hos naboen. I haven havde mine forældre en masse frugttræer, og i min mors Lupiner fangede jeg både Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus og Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis.
På marken, hvor køerne græssede og langs læhegnene, fløj der også mange sommerfugle, bl.a. Markperlemorsommerfugl, Argynnis aglaja og Storplettet Perlemorsommerfugl, Issoria lathonia. Sidstnævnte havde et flyveår (husker ikke om det var 1975 eller 1976), hvor den var meget talrig, for så næste år at være nærmest helt væk.
Den 7. juli 1971 er også en dato, jeg ikke glemmer. Da fandt jeg nemlig hele 3 Ligustersværmere, Sphinx ligustri, siddende på en af telefonpælene, der stod langs grusvejen, som førte hen forbi naboen, og videre over til mosen. 2 af dem var i parring. Jeg tog dem med hjem og fik dem sat op på spændbrættet. Hunnen nåede dog at lægge æg inden, som jeg senere opfostrede.
Apropos opfostring, så indsamlede jeg ofte sommerfuglelarver, som jeg fodrede, og senere klækkede til voksne individer. De almindeligste og nemmeste var selvfølgelig Nældens Takvinge, Aglais urticae og Dagpåfugleøje, Aglais io.
Admiral, Vanessa atalanta, Tidselfugl, Vanessa cardui, Okkergul Pletvinge, Melitaea cinxia og natsommerfuglene Dueurtsværmer, Deilephila elpenor og Blodplet, Tyria jacobaeae, er nogle af de andre sommerfugle, jeg har prøvet at klække.


Hedepletvinge, Euphydryas aurinia
Nørholm Skov og Nørholm Hede lå også lige i nærheden, så jeg tog ofte cyklen derhen og tilbragte mange dejlige stunder der. Indtil 1975 levede Hedepletvinge, Euphydryas aurinia, nemlig på heden. Dengang kaldte man den Ærenprispletvinge. Hvorfor den forsvandt så pludseligt, er lidt af en gåde. Måske indsamling, måske biotopsændringer, måske en kombination af begge dele.
En af de fantastiske oplevelser fra Nørholm, som jeg husker med glæde, var synet af storkemor og storkefar, der fløj hen over hovedet på mig, mens jeg gik på engen ned til Varde Å. De kom flyvende sammen med deres 5 unger. Et prægtigt syn. Det må ha' været i 1971-72.
 
1976-1980
I 1976 fik jeg anskaffet mig et gammelt, brugt spejlreflekskamera. En russisk Zenith TTL. Det var starten på min interesse for naturfotografering. Senere købte jeg så et splinternyt Zenith kamera, hvortil jeg også købte en lille zoom objektiv. Jeg husker ikke helt målene, men jeg mener, det var 35-105mm. Det gav mig lige pludselig muligheden for at fotografere sommerfuglene på afstand. Desværre er der ikke mange af disse billeder tilbage, men her er da et par stykker:
       
Foruden sommerfugle, vakte også Bladbiller og Mariehøns min interesse i denne periode. Jeg lærte, at der var mere end 300 arter Bladbiller og ca. 50 arter Mariehøns. Dem fotograferede jeg også nogle stykker af.
Nu var det jo slet ikke så let at fotografere insekter dengang, og det blev hurtig til en dyr fornøjelse. Derfor faldt det lidt til jorden igen.

Den 31. august 1976 kom to 9-årige drenge til mig med en noget slidt Sørgekåbe, Nymphalis antiopa. Sådan en havde jeg sgu' aldrig set før, og for øvrigt heller ikke siden. De havde fundet den siddende på en hæk ved lægehuset i Tistrup. Den blev selvfølgelig spændt ud, og kan nu ses på Tønnisgård Naturmuseum, Rømø, hvor jeg har en kasse med sommerfugle udstillet.

I 1978 fik jeg kontakt med en japansk samler. Jeg havde sat en annonce i et par japanske aviser, og den svarede Satoshi Saito på. Han boede lidt uden for Tokio, og kunne også godt lide at fotografere, og samle på sommerfugle. Vi begyndte at udveksle tørrede sommerfugle, som vi så blødgjorde v.h.a. damp, så de kunne præpareres. Det var meget spændende at samle på sommerfugle, så langt væk fra Danmark. Satoshi havde bl.a. været på Filippinerne, hvor han havde fanget den store, flotte Troides brookiana, og sådan et eksemplar sendte han til mig. En fantastisk sommerfugl.
Foruden de voksne sommerfugle, sendte jeg ham også nogle pupper af Blodplet, Tyria jacobaeae. Jeg havde fundet nogle larver, som jeg opfostrede.
Måske var det godt at postvæsenet ikke vidste, hvad der var i pakken... i hvert fald nåede pupperne sikkert derover, og Satoshi kunne nyde de klækkede voksne sommerfugle...
Troides brookiana
Satoshi og jeg har siden holdt kontakten, dog ikke så intens, som i de første år. Meget pudsigt var det, at han faktisk tog turen til Filippinerne igen i 2007. Denne gang for at møde mig for første gang. Jeg og min filippinske hustru var nemlig "hjemme" dette år, og det faldt sammen med min 50 års fødselsdag. Til min store overraskelse troppede selveste Satoshi Saito altså op. Det var rigtig fedt at møde ham in person, efter at have skrevet sammen i næsten 30 år....
 
1981-82
 Dette år fik jeg kontakt med en anden samler. Det var John Mikkelsen, som boede i Grimstrup. Han hjalp mig med at komme i gang med at lyslokke. Jeg fik anskaffet mig en lille lysfælde, som blev stillet op i mine forældre's gamle hønsegård. Der var heldigvis ikke flere fritgående høns, for så havde de sgu' nok ædt mine natsværmere. Det var slemt nok, at de morgenfriske fugle efterhånden opdagede, at der var serveret et proteinholdigt morgenbord under æggebakkerne, som jeg havde opstillet rundt om selve fælden...
Det gav bl.a disse gode dyr: Tjørnespinder, Trichiura crataegi - Blålig Moseugle, Papestra biren - Eremitugle, Dryobotodes eremita og Lilla Perikonugle, Actinotia polyodon. Foruden de nævnte dyr, fik jeg en mængde andre arter til samlingen, og da jeg på daværende tidspunkt ikke havde noget arbejde, lyslokkede jeg næsten hver eneste aften og nat.
 
Tjørnespinder, Trichiura crataegi 
 
Blålig Moseugle, Papestra biren 
 
Eremitugle, Dryobotodes eremita 
 
Lilla Perikonugle, Actinotia polyodon 
 
Det var også i 1981 jeg kunne føje de dagflyvende ugler Melbærris-Dagugle, Coranarta cordigera og Lyng-Dagugle, Anarta myrtilli til min samling. Igen var det John Mikkelsen, der viste mig hvor jeg skulle lede. De fløj nemlig på Nørholm Hede. Melbærris-Daguglen er jo så en af de arter, jeg intenst har beskæftiget mig med senere, og det kan man læse mere om i Dagbogen 2014.
 
 
Lyng-Dagugle, Anarta myrtilli
   
 
Endnu en uforglemmelig dag var den 21. maj 1981. For at få hele historien, skal vi tilbage til 1970, hvor jeg fik Torben W. Langers bog, Skandinaviens dagsommerfugle i julegave. En art, som straks fangede min opmærksomhed, var den smukke Aurora, Anthocharis cardamines. Langer beskrev den til at være almindelig overalt i Danmark. Dertil kan jeg blot sige: Hr. Langer havde vist ikke været i Vestjylland, for trods ihærdig eftersøgning havde jeg aldrig set sommerfuglen i mit "jagtområde".... LIGE INDTIL DENNE DAG!!!
En tur til Nørholm Skov var forløbet uden de store fund, og jeg var egentlig på vej hjem, da der pludselig flagrede et "orange lyn" ned fra oven. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, hvad det var, og min puls må mindst ha' rundet de 200 af bare spænding og frygt for at slå forbi med nettet... HELDIGVIS ramte jeg rigtigt. 12 år skulle der altså gå, før det lykkedes at finde den. Oplevelsen står stadig som en af de allerstørste øjeblikke i min samlertid...

Med John Mikkelsen som erfaren "mentor", begyndte jeg stille og roligt at udvide mit "territorium". Den 20. juni 1982 var vi således i Filsø, og der fangede jeg min første Moserandøje, Coenonympha tullia. Vi var også derude for at lyslokke en aften. Det var den sjældne Hede-Takspinder, Phyllodesma ilicifolia vi var på jagt efter. Desværre lykkedes det ikke at finde den.
I skovene ved Bryrup jagtede vi Sømplet, Aglia tau. Sømplet hannen flyver om dagen i fuld fart hen over skovbunden i sin søgen efter hunnen, der ofte sidder ved roden af et træ, og udsender pheromoner (dufte), som hannen tiltrækkes af. Så vi kom virkelig på hårdt arbejde, og de kan tage pusten fra enhver samler, når man skal jagte dem op og ned af skrænterne. Jeg fik dog fanget en 5 stykker.
 
1983
19. marts
tog jeg og min gode kammerat Tonny Vang til Grimstrup Krat for at fange Ege-Vintermåler, Apocheima hispidaria. Vi havde en aftale med John, for han vidste lige, hvor man kunne finde dem. Sommerfuglen er en af de forårsmålere, hvor hunnen er vingeløs. Den sidder bare på en gren eller træstamme og sender sine duftstoffer ud, for at lokke hannerne til. Om dagen hviler hannerne så også på træstammerne. Jeg fandt i alt 10 hanner denne formiddag. Ege-Vintermåleren har jeg så senere også fundet i Nørholm Skov (se Dagbog 2012).

23. april
var jeg igen i Grimstrup Krat. Denne gang på jagt efter den sjældne Poppel-Dagmåler, Boudinotiana notha. Igen var det John, som viste mig stedet, hvor den kunne findes. Det lykkedes mig at fange 3 eksemplarer af denne flotte sommerfugl. Og det var slet ikke så let, da den har for vane at flyve højt oppe omkring trækronerne, og sjældent kommer ned.
I 2014 eftersøgte jeg igen arten der, men jeg er bange for, at den ikke længere har en bestand i krattet.

06. juni
gik turen til Nørholm Hede, og "byttet" denne gang var den Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia. På samme vis som ovennævnte Sømplet, flyver hannen om dagen i vild flugt hen over heden på jagt efter hunnerne. Den letteste måde at fange dem på, er at stille sig med vinden i ryggen på en af bakkerne, og så vente på, at hannerne skal komme farende. Jeg siger bare: "Det er faneme lettere sagt end gjort", men jeg fik dog fanget et par stykker.

23. august
tog jeg til Grimstrup. John havde nemlig ringet dagen før og fortalt, at han havde set den meget sjældne Orange Høsommerfugl, Colias croceus, på en lucernemark lige uden for Grimstrup. Jeg var så heldig at fange 3 af disse sjældne sommerfugle, som kommer trækkende til os fra Syd- og Østeuropa. Bedste chancer for at se den, er derfor i lange, varme somre med lange perioder med østenvind.
Seks dage senere fandt jeg også sommerfuglen på en lucernemark i Kjelst v/Ho Bugt. Igen fik jeg 3 eksemplarer i nettet.
Først i 2014 mødte jeg sommerfuglen igen. Se under Dagbog 2014.
Ege-Vintermåler, Apocheima hispidaria
 
Poppel-Dagmåler, Boudinotiana notha
 
Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia
Orange Høsommerfugl, Colias croceus
 
1984-1990
I disse år sker der en del ændringer i mit liv. Jeg flytter bl.a. hjemmefra, får nyt arbejde, og får kæreste på. Så samleriet bliver trængt lidt i baggrunden. Jeg kommer f.eks. næsten ikke mere i Ellebæk Mose, som for øvrigt også er ved at gro til, siden min far solgte den til den nye nabo, som sjovt nok var min gode gamle biologi- og sløjdlærer Mogens Brun. Ham som hjalp mig i gang med samleriet i 1969.
Interessen for sommerfuglene holder dog stadig ved. Den 4. juni 1984 finder jeg således mit andet eksemplar af Aurora, Anthocharis cardamines. Denne gang ved viadukten under jernbanen, tæt ved Varde å, og ikke langt fra mit første fund inde i skoven.

I august 1986 var jeg og min kammerat Tonny, f.eks. i Skave, som ligger lige udenfor Holstebro. Jeg havde fået et tip fra en samler, at der var en masse larver af Snerresværmer, Hyles galii. Vi fandt en del larver i en skovlysning på planten Gederams, og jeg opdrættede dem hjemme på mit lille "hummer" i Varde.
Kobberbrun Spinder, Gastropacha quercifolia
I januar 1987 tog jeg til Frøslev Mose sammen med 3 andre sommerfuglenørder, for at finde larverne af den meget sjældne Kobberbrun Spinder, Gastropacha quercifolia. Jeg fandt ikke selv nogen larver, men af de andre (husker desværre ikke hvem), gav mig en af de larver, som han havde fundet. Larverne er i øvrigt meget svære at få øje på. De sidder på små pilebuske, og med deres lange hår, smyger de sig nærmest ind til grenen, som de oven i købet efterligner farvemæssigt.
Den lille, knap 2 cm lange larve, blev i løbet af foråret til en ordentlig kleppert på omkring 10 cm. Da den klækkede, viste det sig at være en hun, som er både større og flottere end hannen. Min kammerat må ha' ærgret sig gul og grøn, for han fik kun hanner ud af det.
Sommerfuglen sidder nu i min udstillede samling på Tønnisgård Naturmuseum på Rømø.
 
Sommeren 1987
var jeg og kæresten på tur til Langeland, hvor Nældesommerfuglen, Araschnia levana, efter sigende skulle være kommet til. Det lykkedes mig dog ikke at finde den.
 
22. juni 1988
var jeg i Filsø. En af samlerne fra Varde, som jeg havde mødt for nylig, fortalte om "smørhullet". Det var en lille lysning lige neden for bakken, hvor man kan skue ud over Filsø området. Og det var virkeligt et smørhul. Der var bare fyldt med sommerfugle. Jeg nettede en 5-6 eksemplarer af både Engblåfugl, Cyaniris semiargus og Violetrandet ildfugl, Lycaena hippothoe. Begge arter er i dag sjældne og truede.
Om "smørhullet" stadig eksisterer, ved jeg faktisk ikke, men i 1992 var der stadig mange spændende sommerfugle. Jeg var nemlig deroppe for at filme dette år.

Fangsten af de 2 ovennævnte sommerfugle, skulle vise sig at blive de sidste. Siden da, har jeg kun fotograferet og filmet disse skønne individer. Jeg kan godt blive lidt harm på mig selv, når jeg tænker tilbage på min samlertid. På den anden side, det var jo de muligheder man havde dengang. Nu er vi heldigvis i besiddelse af nogle fantastiske hjælperedskaber i form af digitalkameraer og HD videokameraer, som gør det muligt at samle på en helt anden og mere human måde.
Her i Vestjylland er det ekstremt sjældent, jeg løber ind i andre sommerfugleinteresserede, men på mine ture til Lolland og Falster i 2015, mødte jeg faktisk flere ligesindede med net, end uden. Jeg spørger bare.... hvorfor medbringer man net?... med mindre man har "lumske hensigter" !!!
 
1991-2008
Så er vi nået frem til en periode, hvor "sommerfugleriet" blev lagt mere eller mindre på hylden. I 1991 blev min første søn født. I 1993 forlod min samlever mig, og i december 1994 blev jeg gift i Filippinerne med universets skønneste pige. I 1999 og 2005 blev vi forældre til 2 dejlige unger.

Alligevel har jeg hele tiden holdt lidt øje med sommerfuglene. Især Aurora, Anthocharis cardamines, som jeg jo havde et helt specielt forhold til. Efter mine første 2 fund i 1981 og 1984, begyndte den efterhånden at dukke op flere steder. Bl.a. i den lille blomsterpark "Tambours Have", der ligger ved  Karlsgårde Sø. Og langs kanalen, der gik hen til søen, mødte jeg efterhånden også sommerfuglen i antal. I 1993 havde jeg således min søn med derude, og jeg fik for første gang filmet dyret. Desværre eksisterer filmmaterialet ikke længere.
I løbet af 90'erne dukkede den så op rigtig mange steder, og op gennem 00'erne er den gået hen og blevet forårets almindeligste sommerfugl, sammen med Grønåret Kålsommerfugl og Citronsommerfugl.

På vore rejser hjem til Filippinerne, har jeg selvfølgelig også holdt øje med sommerfuglene. Det er dog overraskende få, man ser. Men på en udflugt til vulkansøen Lake Danao, fik jeg da set nogle af de rigtig store og flotte Svalehaler. De var dog umulige at fotografere, da de for det meste gemte sig højt oppe i trækronerne.
I 2009 var vi på rundtur på øen Bohol, og en af de rigtig store oplevelser var besøget i et "Butterfly-sanctuary", hvor man kunne gå inde blandt sommerfuglene, som blev "holdt fanget" under et kæmpestort net. Jeg fik at vide, at der alene på øen Bohol findes over 300 arter af dagsommerfugle.